Røntgenundersøgelse

Kiropraktoren har direkte adgang til at foretage en røntgenundersøgelse af patienten.

I sine diagnostiske overvejelser kan kiropraktoren inddrage røntgenundersøgelsen.

Formålet med den billeddiagnostiske undersøgelse er primært at udelukke kontraindikationer for kiropraktisk behandling.

Det er grundopfattelsen at røntgenundersøgelsen bør undlades, medmindre resultatet med rimelighed kan forventes at påvirke behandlingen.

Kiropraktoren vil for eksempel altid foretage en røntgenundersøgelse hvis der under sygehistorien og undersøgelsen opstår mistanke om et brud på knoglerne eller kræft.

Har patienten en lidelse, der ikke egner sig til behandling hos kiropraktor, vil patienten af kiropraktoren blive henvist til egen læge.

Der vil ofte være behov for en kombination af lægelig og kiropraktisk behandling.

I disse tilfælde vil kiropraktoren naturligvis også henvise til lægelig behandling.